Hverdagen hos mig
Vi hygger, leger, synger og læser hver dag.
Børnene får morgenmad efter behov.
Vi spiser formiddagsmad ca. kl. 8.30.
Fra ca. 9 - 11 er der udeliv, uanset om solen skinner, det regner, sneer eller blæser (dog kan vejret være så ekstremt, at vi kun er ude i kort tid).
Udelivet kan være leg i haven, gåtur i området, fodre dyr på "byggeren" eller gederne ved Sabro kirke. I ny og næ bliver det også til en lille bustur.
På byens legepladser tager vi også ofte en gyngetur.
I forbindelse med udelivet besøger vi eller får besøg af andre voksne og børn, så børnene også lærer at omgås andre børn, end dem der i min pasningsordning.
Alt foregår i børnenes tempo.
Når vi har spist frokost ca. 11.30, er det tid til at blive puttet til middagslur.
Børn, der ikke har brug for en middagslur, leger stille og roligt samt får læst bøger.
Efter middagsluren bliver der serveret eftermiddagsmad.
Vi spiser sundt og varieret til alle måltider.
Herefter er der igen tid til at hygge, lege, synge og læse.
Når dagen slutter, siger vi farvel og tak for i dag.
Børnene og jeg giver gerne hinanden et knus som farvel og på gensyn.
Fødselsdage
Når der er fødselsdage, er I som forældre velkommen til at tage noget festligt mad med.
Jeg gør altid noget særligt ud af fødselsdage. Barnet får selvfølgelig en gave.